Skov tidlig forår 040_738x173
Print

Træ er en af løsningerne på klimaproblemet

Som udviklingen går nu, kan klimaet ikke følge med, hvis kloden skal overleve næste generation. Stigende CO2-belastning betyder, at klimaændringen ikke bare er alvorlig for kloden, den er katastrofal. 

Af den samlede mængde kulstof, som indgår i den årlige cyklus mellem atmosfæren og planterne (CO2), er ¾ lagret i planterne. De resterende ¼ er lagret i atmosfæren, der bl.a. beskytter os mod solens ultraviolette stråler og regulerer temperaturerne på jorden.

Klimaindsatsen handler om at reducere menneskets voksende udledning af drivhusgasser som CO2 og få genoprettet en naturlig balance mellem det, vi udleder til atmosfæren, og det, der kommer tilbage til os fra atmosfæren.

Brug træ, og red klimaet
Vi kan undgå voldsomme klimaændringer. Der skal mange ting til, og en af dem er at bruge mere træ. Træ har nemlig den egenskab, at det optager CO2 fra atmosfæren og lagrer det i træet.

Jo mere træ du bruger, jo mere CO2 fjerner du fra atmosfæren. Jo mere du fjerner fra atmosfæren, jo bedre er det for klimaet. 

Når vi bruger træ i byggeriet, sparer vi også atmosfæren for den udledning af CO2, der ellers ville være fundet sted ved produktionen af andre byggematerialer som eksempelvis cement eller aluminium. Samtidig giver det plads til at dyrke mere træ ude i skoven.

En række af løsningerne findes i bogen ”Tackle Climate Change: Use Wood”.
Læs bogen om hvordan vi ved at bruge mere træ kan redde klimaet

Besøg Træshop Bliv medlem