Trykimprægnering er en gammel proces, der blev patenteret i 1830’erne og principielt ikke har ændret sig meget siden. Trykimprægneringen foregår i en egnet beholder, der kan tryksættes. Træet der skal imprægneres placeres i beholderen, og der trækkes et tørt for-vakuum. Herefter tilføres beholderen imprægneringsvæsken, der typisk er en vandig opløsning tilsat træimprægneringsmiddel. Når træet er dækket af imprægneringsvæske tryksættes beholderen, typisk til et tryk på 10-14 bar. Efter et tidsrum evakueres beholderen, og der trækkes typisk et efter-vakuum for at fjerne overskud af imprægneringsvæske.

Trykimprægnering er en effektiv metode til at forlænge træs holdbarhed. Normalt vil kvalitetsimprægneret træ i kontakt med jord holde mindst 20-25 år. Tilsvarende vil det uden kontakt med jord og terræn, f.eks. på facader, holde mere end 25 år.

Trykimprægnering kan kun foretages på imprægnerbare træarter, dvs. træarter med en åben træstruktur. I Danmark og vores nærområde er det stort set udelukkende skovfyr splintved, der imprægneres. Imprægnerede emner kan indeholde en hvis andel kerneved, som ikke imprægneres, da imprægneringsvæsken ikke kan gennemtrænge det mere lukkede kerneved. Mere lukkede træarter som gran kan ikke gennemimprægneres ved trykimprægnering, da imprægneringsvæsken ikke kan gennemtrænge den lukkede struktur i gran.