Print

Beregninger

Styrke- og stivhedsværdier
Træplader til bærende formål skal have deklarerede styrke- og stivhedsegenskaber for at kunne anvendes. Værdierne fremgår af produktets datablad, som kan rekvireres hos leverandøren.

For pladetyper med standardiserede værdier findes de i håndbogen TRÆ 60 Træplader ved hver pladetype.

Load-carrying capacity of timber frame diaphragms with unidirectional support
Publikationen beskriver baggrunden for de formler, der er angivet i Bilag A i TRÆ 60 Træplader, for bestemmelse af skivevirkningen i envejsunderstøttede plader.

Et eksempel på envejsunderstøttede plader er tagunderlag, der normalt kun understøttes af spærene, mens de langsgående kanter ikke er understøttede. Reglerne gælder for alle plader på træunderlag, blot  samlingerne mellem plade og underlag har en rimelig plastisk opførelse.

Læs og download publikationen

Pull-through capacity in plywood and OSB
Artiklen giver baggrunden for bestemmelse af den gennemtrækningsstyrke i krydsfiner, der er angivet i TRÆ 60 Træplader, side 189.

Artiklen angiver også en gennemtrækningsstyrke i OSB, men den er mere usikker samtidig med at hulrandsbæreevnen for OSB angivet i Eurocode 5 forekommer ret høj. Det anbefales derfor ikke at anvende gennemtrækningsstyrken til at bestemme tovvirkningens bidrag til forskydningsbærevnen af samlinger med OSB-plader. Har man en samling hvor søm eller skruer er udsat for rent træk kan man finde værdier, der kan anvendes til dimensionering.

Artiklen er præsenteret ved CIB-W18′s møde i 2011.

Læs og download artiklen

Besøg Træshop Bliv medlem